Af stamtræet fremgår ikke, at der er forbindelse til stamtræ over Efterkommere af Gert Lundsteen. Efterfølgende er dog gengivet Hjalmar Lundsteens beskrivelse af tilvejebringelsen af stamtræet og især undersøgelser omkring hvem stamfader er. Beskrivelsen er medtaget fordi den dels til sidst nævner andre familier Lundsteen og dels generelt findes interessent.

-----------------------------------
Indledning

Når jeg som ung dreng kiggede i vejviseren elle telefonbogen under navnet Lundsteen og her fandt personer, som jeg ikke kendte, vakte det min nysgerrighed i forbindelse med en let irritation over ikke at vide besked om disse personer.

Dette var vistnok grunden til, at jeg allerede tidligt begyndte at interessere mig for min slægt.

Min fars søstre, frøknerne Gyda og Helga Lundsteen, kunne forsyne mig med en ikke ringe del oplysninger om min nærmere familie; og de kunne også berette, at generalinde Bahnson, født Lundsteen, ved slægtsstudier i Lund havde fået klarlagt, at familien Lundsteen stammede fra Sverige, og at stamfaderen var en bygmester Lundsteen, hvis oprindelige navn havde været Jönsson.

Denne bygmester skulle have foretaget en ombygning på Lunds Domkirke; og han skulle have gjort det på en så tilfredsstillende måde, at Kongen som belønning for hans fortjeneste havde givet ham tilladelse til at antage et navn til minde om hans indsats. Han havde da valgt navnet Lundsten, af de senere generationer skrevet Lundsteen.

Efter at jeg havde hørt denne beretning, fattede jeg store planer om at efterspore samtlige efterkommere efter denne bygmester, som jo sikkert var stamfader til slægten Lundsteen, der efter min opfattelse dengang måtte udgøre én stor familie.

For at komme i forbindelse med de svenske grene af familien udsendte jeg ca. 20 breve med spørgeskema til forskellige personer med navnet Lundsteen i Sverige, hvis adresse jeg havde skaffet mig ved gennemgang af en svensk telefonbog. Resultatet var langt fra strålende. Der indgik kun svar fra 7 personer, og ingen af disse kendte noget til bygmesteren i Lund.

En ting blev dog fastslået ved korrespondancen med personerne i Sverige: jeg kom til klarhed over, at alle Lundsteen’erne umuligt kunne være i familie med hinanden. I tre af de modtagne breve oplystes det nemlig, at brevskrivernes far eller farfar oprindeligt havde haft et andet navn (Andersson, Munter og Larsson); men at de inden aftjening af deres værnepligt i hæren – i overensstemmelse med datidens sædvane – havde fået tildelt et andet navn, i disse tilfælde Lundsteen, hvilket navn de senere havde beholdt.

Håbet om at samle alle Lundsteen’erne i én familie var hermed bristet; og samtidig fik jeg vished for, at end ikke alle Lundsteen’erne i Danmark kunne høre til samme familie, idet en gårdejer i Sdr. Tranders på forespørgsel meddelte, at han og hans familie havde taget navnet Lundsteen efter en gård i Nørretranders, som kaldtes Lundsteen.

Opgaven måtte herefter blive at samle efterkommere efter bygmesteren i Lund. På dette tidspunkt var jeg kommet i forbindelse med frøken Else Nielsen-Hausgaard, hvis tipoldemor, Marie Bostrup, var en søster til min tipoldefar, smedemester og kaptajn i brandkorpset Daniel Lundsteen i Helsingør.

Frøken Nielsen-Hausgaard kunne oplyse, at hun ved sine undersøgelser af slægten havde fået oplyst, at denne stammede fra en sydsvensk herregård. Der var mange børn i familien. Gården lå ret øde, og man red til kirke på æsler.

Fra anden side blev det mig fortalt, at slægten Lundsteen stammede fra Växjö. En henvendelse til præsten i denne by gav dog intet resultat.

Ved en gennemgang af samtlige værker om Lunds Domkirke, hvilket findes på Det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket, lykkedes det mig virkelig at finde bygmesteren Lundsteen, idet C. G. Brunius i sin bog: Nordens äldste Metropolitankyrker (Lund 1854) omtaler en murermester Petter Lundsteen, som i årene 1780-1786 foretog forskellige ombygninger på Lunds Domkirke (pag. 393, 394, 397, 403).

Jeg var nu temmelig sikker på, at jeg havde fået hold på familiens stamfader; og jeg blev bestyrket i min tro derved, at frøken Nielsen-Hausgaard kunne oplyse, at hun i kirkebøgerne havde fundet, at en Petter Lundsteen omkring år 1800 havde stået fadder til en Johan Christian Røpper, som formentlig måtte være en slægtning af smedemester Daniel Lundsteens anden hustru, Anna Kirstine Røpper.

Ved korrespondance med Lundsteen’erne i Sverige var jeg kommet i forbindelse med frøken Anna Lundsteen i Lönnholmsgatan 9 i Jönköping. Da hendes farfar stammede fra Växjö-egnen, vakte hun i særlig grad min interesse. Frøken Anna Lundsteen var ligesom jeg ivrig efter at få opklaret et eventuelt slægtsforhold; og hun fik ved en af sine slægtningen, overlærer Dittmar, overtalt dennes ven, Pastor G. Eckerberg, til at foretage en undersøgelse af de gamle kirkebøger, som opbevares i W???????.

Ved denne undersøgelse blev det klarlagt, at frøken Anna Lundsteens oldefar virkelig hed Petter, og at han havde været murermester. Ført i 1735 og død i 1811 kunne det passe meget godt, at han var far til smedemester Daniel Lundsteen i Helsingør, idet denne er født i 1762. Pastor Eckerberg fandt, at murermesteren havde haft 6 børn, hvoraf den ene hed Marie, hvilket også er navnet på smedemesterens søster. Men uheldigvis fandtes der ingen børn af navn Daniel. Pastor Eckerberg oplyste endvidere, at murermesteren var gift 2 gange, og at hans første hustru døde ved det første barns fødsel. Pastor Eckerberg tænkte sig den mulighed, at dette første barn på grund af moderens død straks er kommet til andre mennesker, og at det derfor ikke er blevet opført i den hjemlige kirkebog.

Længere kom Pastor Eckerberg ikke i sine undersøgelser; og i en årrække lod jeg murermester Petter Lundsteen figurer som stamfader til vor slægt, indtil jeg kom i forbindelse med direktør Marius Grubb, som havde ladet Personalhistorisk Institut udarbejde en anetavle for sin familie.

Efter denne er faderen til smedemester Daniel Lundsteen i Helsingør ikke murermester Petter Lundsteen i Lund, men derimod smedemester Carl Magnus Lundsteen i Karlshamm, født 1721 død 1785.

I den med anetavlen fremsendte skrivelse oplyste Personalhistorisk Institut, at det ikke vil være muligt at føre slægten Lundsteen længere tilbage i tiden.

Den gamle krønike om bygmester Lundsteen som stamfader til slægten må formentlig herefter skrinlægges; og det kan i denne forbindelsen oplyses, at generalinde Bahnsons steddatter, frøken Henriette Bahnson i Løgstør, senere har meddelt mig, at hun aldrig har hørt noget om, at generalinden skulle have været i Sverige for at undersøge, hvorfra navnet Lundsteen stammer.

Om murermester Petter Lundsteen muligvis har været en broder til smedemester Carl Magnus Lundsteen, må foreløbig stå hen. For den største at familierne Lundsteen her i Danmark regnes smedemester Carl Magnus Lundsteen i Karlshamm som stamfader. Om han – bortset fra den ovennævnte familie Lundsteen i Sdr. Tranders -  er stamfader til alle Lundsteen’erne her i landet er endnu ikke klarlagt. Ved mine undersøgelser har jeg konstateret, at der foruden min egen gren af familien og familien i Sdr. Tranders findes endnu to andre af hinanden tilsyneladende uafhængige familier Lundsteen. Det har hidtil ikke været mig muligt at tilvejebringe en forbindelse mellem disse to familier og min egen. Måske vil det engang lykkes; og til brug for fremtidige undersøgelser er der i et tillæg anført de oplysninger, som jeg har indhentet om de tre øvrige familier her i Danmark samt om Lundsteen’erne i andre lande.

    København Februar 1949

     Hj. Lundsteen.